Opsætning af Folie
- Tips fra SuperSellerS
Montering af folie på dit vindue/ skilt.
Læg alle delene frem, så der kan dannes et overblik.
Du skal bruge:
Folie
Skraber
Vandforstøver
Lidt sulfo (opvaskemiddel)
Montering:
1. Kom lunkent vand i en vandforstøver og tilsæt et par dråber sulfo.
Ryst flasken og spray blandingen på vinduet og klæbesiden af skiltet.
Undgå at det klæber sammen.
2. Sæt folien på vinduet/ skiltet på det ønskede sted.
Da det er vådt i vådt kan du flytte folien rundt til den sidder det rigtige sted.
Sulfoen tager overfladespændingen så folien begynder først at klæbe når det tørrer igen.
3. Skrab med skraberen på folien fra midten og ud til alle sider så vandet trykkes væk.
Kig til det efter lidt tid og skrab igen hvis det er nødvendigt.
Brug en skraber der ikke ridser. Sæt evt. et stykke malertape på så den bliver glattere.
TIP!
Kommer der en luftboble under folien så prik hul med en meget tynd nål og varm folien lidt op
med svag varme fra en føntørrer.