Ring til os 75 71 15 99

0Item(s)
Varer Se kurv

Din indkøbskurv er tom.

Product was successfully added to your shopping cart.
?>

20 års Jubilæum

Kære kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere

I år kan SuperSellerS fejre 20 års jubilæum.
Det har været 20 spændende år med mange gode oplevelser, hvor vi har leveret butiksløsninger og salgsfremmere til en god pris og høj kvalitet til detailhandlen, grossister og private.
I dag er vi repræsenteret fysisk i Danmark, Norge, Færøerne og Island og via websites i hele Europa.

SuperSellerS’ grundidé er at levere butiksinventar, salgfremmere og tilbehør

Hurtigt - Levering fra dag til dag fra eget lager
Let - Bestilling over telefonen og på webshoppen
Billigt - Gennemprøvet standard inventar og butikstilbehør til gode priser

Vi yder prisgaranti

Kort om vores historie

1997:
Jeg ejede og drev dengang indretningsvirksomheden DANVAY.
Jeg havde i nogle år arbejdet med tanken om et nyt koncept. Det der i 1997 blev til SuperSellerS.

1997 – 2002:
Jeg drev både DANVAY og SuperSellerS, men besluttede at sælge DANVAY for at koncentrere mig 100% om SuperSellerS.

2002 – 2007:
Vi flyttede til nye og større lokaler på vor nuværende adresse.
En periode med fuld fart på og en vækst der gav os 3 Gazeller fra dagbladet Børsen.
I 2007 solgte jeg firmaet til en fransk koncern, der ønskede salgsenheder i Norden.

2007 – 2014:
Jeg arbejdede i nogle år for den franske koncern, men forlod branchen i 2009.
2014 opgav franskmændene at drive SuperSellerS-delen og i november 2014 købte jeg SuperSellerS tilbage.

2014 – 2017:
Efter en restrukturering i 2015, hvor fokus har været på kunde- og ­medarbejdertilfredshed, er vi kommet rigtigt godt videre og jeg er meget glad for at være tilbage i branchen og især i SuperSellerS.

I de 2 år der er gået, mener jeg at kunne sige, at vi er kommet et godt stykke af vejen mod det, vi gerne vil stå for. Ikke alt er nået, men vi arbejder videre og gør vort bedste for hele tiden at udvikle os og blive bedre.
Heldigvis er det også blevet bemærket hos vore kunder, hvoraf mange bruger tid på at vurdere deres oplevelse af vore produkter og service på Trustpilot. Tak for det. Det er vi rigtigt glade for!

Fremtiden:
Som virksomhed ser vi lyst på fremtiden og glæder os til at være med til at udvikle og præge branchen og markedet mange år frem.

Vi har et ønske om fortsat at hjælpe vore kunder med at sælge mere og vi vil bestræbe os på, at give den bedste service, de bedste produkter og de bedste priser, så vi kan vokse sammen og fortsætte de mange langsigtede samarbejder, som vi altid bestræber os på at opbygge.

Trods internettets stigende betydning for salg af varer og ­tjenesteydelser oplever vi stadig stor interesse fra de fysiske butikker, som ønsker at optimere deres salg og kundeoplevelser –for selvfølgelig skal der også i fremtiden sælges mange varer fra de fysiske butikker.

I år fejrer vi vores 20 års jubilæum med fuld gas.
Der vil henover året komme TILBUD, KAMPAGNER og OVERRASKELSER, som du ikke må gå glip af.
Følg os derfor på de SOCIALE MEDIER, tilmeld dig vores NYHEDSBREVE og besøg os på WWW.SUPERSELLERS.DK.
Du må ikke gå glip af de tiltag, der kan gavne dig og din forretning.

Til sidst vil jeg gerne sige TAK til alle vore kunder, samarbejdspartnere, forhandlere og medarbejdere, der alle har været med til, at det har været og stadig er en fantastisk rejse med SuperSellerS.

Søren Bruun – CEO
SuperSellerS ApS

OM COOKIES

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger SupeSellerS hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.